lørdag den 25. august 2007

FARVEL MIN ELSKEDE.

Ja, jeg sidder her med tårene løbende ned af mine kinder og prøver at skrive til jer..
Det er svært, men i mit sidste indlæg var jeg sikker på min elskede Loke dreng ville klare det...
Men senere den dag, fik han det bare så skidt igen..
Så igår kom dyrlægen hjem til os, og han fik en sprøjte..uh det gør bare så ondt i mit hjerte..
Men der var ingen vej udenom, Loke havde betændelse i bughulen, og Lægen sagde at enten var det ba- bu til operationsbordet eller også var det slut!! - Men han troede ikke på Loke ville klare en operation fordi han var så svag...
Og vi kunne ikke bære hvis han skulle alt det igennem - og være bange for det ukendte..så vi følte der kun var en udvej!!!
Det var så også det dyrlægen rådede os til..Havde han sagt der var en chance, så havde vi klart taget den..

Men her er så tomt nu!!
Da jeg vågnede kiggede jeg ud til ham i sin grav under nøddetræet - det er bare så hårdt..
Jeg plejer at vågne, og tænke; nu står jeg op, så loke og mig kan komme ud og gå morgentur!!!
Hele vores liv bliver noget helt andet - lige nu kan jeg ikke se hvordan vi skal klare det.
Jeg savner ham så frygteligt at det gør ondt ;-((( Min store skønne, smukke Loke dreng!!!


Her er et lille" digt" jeg har stjålet; REGNBUEBROEN.


Her på denne vor side af himlen findes et sted kaldet Regnbuebroen. Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig nært, dør, rejser det hen til Regnbuebroen. Dér er grønne enge og bakker, så vore særlige dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin, som sørger for at vore venner er glade og har det godt.
Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres styrke tilbage. De som var skadede eller lemlæstede bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som vi husker dem og mindes dem, som de var engang. Dyrene er glade og tilfredse på nær een enkelt ting; alle som een savner de deres kære, som engang var dem nær, og som de måtte lade tilbage.
Sammen løber de og leger; men den dag kommer, da et af dem med ét stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen, det næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt, som dets ben kan bære det.
Det har set dig, og når du og din specielle ven endelig mødes, omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles. De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen det elskede dyr, og du ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne. Alt for længe var det borte fra dit liv; men aldrig et øjeblik fra dit hjerte.

21 kommentarer:

Enaj sagde ...

Søde søde Tina
Jeg føler virkelig med dig. Et kæledyr er jo det samme som sit barn så jeg forstår kun al for godt hvad du er igennem nu.
Håber du finder glæden igen, selv om det nok tar et stykke tid.
Jeg tænker på dig og sender dig et kæmpe knus.
Kærlig hilsen Jane

Dorthe sagde ...

Tina du skal have verdens største web-krus lige her og så må du tænke på de gode stunder og mange dejlige ture i har haft. Loke var en rigtig dejlig hund så jeg forstår godt i savner ham.
KRAM

Janne sagde ...

Puha sikke et chok at at åbne din blog idag, jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal sige. Du skal have et stort knus.

Selv om det er hårdt lyder det som om den var den rigtige beslutning af tage, det havde også været synd hvis skulle have gennemgået en større operation og så ikke havde fået det bedre.

Kæmekram
Janne

Mona sagde ...

Åh nej tina, jeg føler med dig, vi bliver jo glade for vores kæledyr.. Jeg har godt kunne føle,at du holdt særlig meget af Loke;-)

Hvad med at få en anden Loke?-)! Det bliver selvføldelig ikke helt det samme,men alligevel;-)!
Stort knus fra mig

Merete sagde ...

Hej Tina

Jeg har læst og dig og Loke på din blog. Og jeg kunne læse og fornemme, at han var alletiders hund. Derfor gjorde det mig meget ked af, at læse dit indlæg idag. Jeg føler sådan med jer, da ens kæledyr betyder alt for en.
Håber snart at du kan se det gode i, at det var nok bedst sådan for Loke.

Kan du trods alt have en god weekend

Merete, Ramløse
http://merete.blogbar.dk

Merete sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Merete sagde ...

Nej, sådan en stor dejlig hund. Hvor er det synd. Men en klog beslutning I tog, godt at han ikke skal lide mere.
I kommer nok til at "se" ham allevegne det næste stykke tid. Men som en anden skrev, tænk på alle de gode timer I har haft sammen. Det letter lidt.
Kram fra den anden Merete

Gitte sagde ...

Søde Tina!!
Det gør mig SÅ ondt at læse..
Det er en rigtig træls beslutning at skulle tage, men vær sød at tænke det var det absolut bedste for Loke at få fred, for hvis dyrlægen mente det IKKE ville blive bedre, var der ikke nogen grund til at lade ham lide mere!!
Jeg er sikker på I kommer videre, men selvfølgelig er det svært! Tænk tilbage på den dejlige tid du/ I nåede sammen med Loke!! Den kan ingen tage fra Jer..
Kæmpe krammer Gitte

Faster´s corner sagde ...

Ja Tina, det gør også mig ked at læse dit indlæg - har ikke kigget din blog så længe, men har fra første kig, ikke været i tvivl om at Loke for dig/jer var noget helt specielt og ganske særligt.
Et meget smukt digt du har fundet -jeg tror også på at vi en dag igen, vil mødes med de kære vi har mistet!

Knus og tanker til dig fra Krista.

Fru Brogaard sagde ...

Åhh søde Tina. Det gør mig virkelig ondt at læse, at Loke desværre ikke klarede det. Jeg sender mange varme hilsner herfra.

Knus fra Fru Brogaard.

Line sagde ...

Søde Tina

Hvor mit hjert græder for dig og dit tab af din elskede Loke, ved at søde ord ikke hjælper lige nu, men vid at føler med dig.

Kæmpe kram

Line

Britta sagde ...

Kære Tina.
Hvad pokker skal man sige. Jeg kan ud fra din beskrivelse af forløbet se, at du/I tog den rigtige beslutning, men jeg ved at det gør ondt på dig. Jeg har jo selv mistet den ene af mine hunde her i foråret, men jeg synes det bedre kunne accepteres, for hun var jo ikke helt ung længere. Loke blev desværre ikke så gammel, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han havde det bedste hundeliv man kan tænke sig.
Et stort, varmt og medfølende knus fra Britta

Bubbi Doo sagde ...

Hej Tina

Jeg er så forfærdelig ked af det på jeres vegne. Jeg ved at Loke var jeres lille barn og jeg ville ønske at jeg kunne bære lidt af den sorg og smerte som I nu skal igennem.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor priviligeret jeg føler mig over at få lov til at have kendt Loke en lille smule. Igennem lt det du har skrevet har han fået en lille plads i mit hjerte og jeg må da indrømme at jeg kneb en lille tåre da jeg læste dit indlæg.

Jeg føler virkelig med jer!

Anonym sagde ...

Hej søde
Jeg blev bare nødt til at se om de stod noget på jeres hjemmeside og det gjorde der heldigvis.
Vi er alle 3 meget ked af det der er sket med Loke-drengen. Vi holdte utrolig meget af ham og lille Malou vil savne han utrolig meget. Er glad for vi lige fik hilst på ham i tirsdags.
Vi tænker og føler meget med jer. Vi ved at Loke er et kæmpe tab og det har også berørt os dybt.
Kram fra Familien i Torup

Jette sagde ...

Åh, sikke et chok at åbne din blog i dag, kan ikke sige andet end føler med dig og tænker på dig i denne svære tid...

Anonym sagde ...

Åhh, kære Tina....det gør mig så forfærdeligt ondt, jeg føler med dig og tænker på dig.

Stooort knus fra Aino

strikke_jane sagde ...

Åh nej Tina. Hvor er det trist at læse. :-( Jeg sender dig et cyber-kram.

Karen S sagde ...

Hvor er det trist! Jeg føler virkelig med dig, og jeg håbede sådan at han ville klare det... han var alt for ung til den skæbne.

Knus og varme tanker
Karen S

Gitte B sagde ...

Åh, Tina - føler dybt med dig. Hvor er det synd.
Masser af varme tanker herfra.
KH Gitte B

Inger sagde ...

Huff.... Dette var trist! Jeg felte en tåre da jeg leste om Loke. Jeg har hund selv og vet hvor utrolig glad man blir i disse bestekompisene.

Jeg føler med deg!

KLÆMMM fra Inger

Anonym sagde ...

hej
faldt over din hjemmmeside...sider selv lige nu og beslutter om min lille skat skal aflives... og jeg må indrømme at der er utroligt svært... jeg kan ikke forstille mig et liv uden hende.. vi har været igennem så meget....
det er nok den sværreste beslutning jeg skal tage og jeg håber at jeg er stærk nok i morgen eller den dag det bliver. Men er sikker på man ses, den dag man selv dør... Men det er hvertfald et dejligt digt du har fundet.. lige som jeg forestillede mig det... Håber du er blevet glad igen
mvh margit
margitlm@hotmail.com